Det er noget i den stil eksperterne siger, se linket nederst, men lad os kort forsøge at inspirere dig. Det handler kort sagt om at være til stede i legen, når du leger.
De sidste par aftener har jeg leget med dukker sammen med min datter, inden hun skulle puttes. Ikke en leg hvor jeg er ægte til stede, det vil jeg ærligt indrømme - det er ikke sådan at jeg virkelig brænder for legen. Måske kunne hun mærke det, undervurder ikke børnene, de er klogere end man tror.
Derfor tilsatte jeg lidt far-humor* til legen (dukken pruttede pludseligt) - og så var legen sjov for os begge, vi grinede og det blev en super god putning.
Fra min egen barndom er det klareste minde i relation til leg, hvor fedt jeg synes det var, når min far gad at spille fodbold i haven sammen med mig, på de fodboldmål vi IKKE havde. Garagens eternit plader blev skudt i sænk, det var hans egen skyld tænker jeg.
Ofte gad han ikke spille særlig længe, måske havde et par fodboldmål i haven gjort, at legen sammen havde varet lidt længere og været endnu mere ægte.
Læs den inspirerende artikel, fra magasinet Vores Børn på alt.dk : http://bit.ly/2ZgtTky
*Far-humor
Min far hed Palle, når han tog telefonen, sagde han ofte : "Det er tynde Palle - med Ø" (Læs: Tønde, for han var lidt tyk) Som barn synes jeg det var dumt - den anden dag kom jeg til at grine af det.