Kampen var knapt begyndt, før at det var klart, at jeg var kommet bagud lige fra start, endda med 2 og 3-0. Jeg skelede på det ene øje, havde rødt hår, med krøller, skulle gå med briller og klap for øjet - ganske vist var det ikke noget livstruende, men det var klart at jeg måtte finde noget andet at blive god til, nu hvor jeg ikke kunne blive fotomodel.
Fodbold, det kunne jeg så finde ud af og idræt i øvrigt, det blev vel min redning. Jeg er aldrig blevet mobbet, men tænker ellers jeg var et klassisk mobbeoffer.
Som kranføreren Ole siger til Gummi Tarzan: "Der er altid noget, man er god til, det er bare om at finde ud af, hvad det er".
Nu har jeg selv 2 børn, min dreng er 3 år og netop startet til fodbold, Min pige er 6 år og starter i skole efter sommerferien. De fejler intet, 7-9-13, og er smukke og dejlige, for det meste. Det sætter jeg stor pris på og føler mig privilegeret over.
Børns Vilkår har lavet en række råd samt uddannelses materiale til at imødekomme og komme mobning til livs, både i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.
Læs det her:
https://bornsvilkar.dk/faa-gode-raad/mobning/