Om Lukaki (gr.104-edition)

Lukakis mission er at gøre din hjemmebane bedre og sjovere at spille på.
Igennem personlige erfaringer, passion, indlevelse og tanker omkring hvad der kan gøre det lidt sjovere at spille en omgang fodbold med børnene i haven - udvælges vores produkter.

”Far, jeg vil aldrig blive voksen” sagde Carla på 5 år, med nedtrykt stemme – hun er min datter og jeg synes det lød fornuftigt.”

Martin

Da jeg var en lille dreng, havde vi en stor have, men ingen fodboldmål. Jeg kan tydeligt huske hvor meget jeg ønskede mig dette. Jeg drømte om et ordentligt mål, et 7 mands mål, ligesom henne i den fodboldklub jeg spillede i - B52 hed den.

Jeg spillede ofte med min far i haven, han kastede bolden til mig, jeg headede den tilbage - eller han driblede rundt med bolden, umulig at erobre bolden fra. Dog blev han hurtigt træt, enten fysisk eller også gad han ikke spille mere. Jeg gad godt spille med ham hele dagen hvis det skulle være. Nu er jeg selv blevet far til 2 børn, og forstår hvorfor kampen/legen varede så kort.

 

Martin - Lukaki.dk

 

Tobias

Jeg kommer selv fra en mindre landsby i Nordjylland (Ingstrup), tæt ved Løkken. 
Vi var så heldige at vi ikke havde langt til fodboldbanen. Vores problem bestod mere i, at der sjældent var nok til en fodboldkamp på 7-mands målene.
Derfor spillede vi ofte nogle stykker i diverse haver, som vi hver især havde. Listen er lang over de ting, der er blevet brugt som mål i fodboldkampe gennem årene. Det har både været muren til vores tilbygning i sin tid, det udendørs tøjstativ, to buske der var lidt spøjst placeret og forskellige stykker legetøj lagt ud.
Jeg kan huske en af mine kammerater fik to fine mål, og vi lavede næsten ikke andet end spille på de mål. Den første kamp på de mål, mod min kammerats far, er stadig helt tydelig i hukommelsen - nok også lidt fordi vi fik bank, men også fordi det var fedt med nogen rigtige mål i en have kamp.

Tobias - Lukaki.dk